BIOS GRUNDBOG A PDF

Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen er stillet til rÃ¥dighed for. BIOS – grundbog A.: – Lærervejledning A. Front Cover. – pages Bibliographic information. QR code for BIOS – grundbog A. حمل Bios – grundbog B بصيغة pdf مجانا

Author: Vogami Vudobei
Country: Lebanon
Language: English (Spanish)
Genre: Relationship
Published (Last): 13 September 2018
Pages: 495
PDF File Size: 12.10 Mb
ePub File Size: 9.8 Mb
ISBN: 260-7-35128-556-7
Downloads: 81359
Price: Free* [*Free Regsitration Required]
Uploader: Kigrel

Published on Feb View Download 9. Filen m ikke videredistribueres www. Og skoven producerer ogs tr. Kyst og hav 30Danmark har lange strkninger med ofte lavvandedekyster, og her lever dyr med vidt forskellig levevis. Koralrev 46I de tropiske koralrev lever smukke fisk mellem fanta-stiske koraller. Men denne specielle naturtype er truet. Mad og sundhed 56Du er, hvad du spiser!

Kosten har stor betydning for,om vi holder os sunde og raske. Nydelsesmidler og rusmidler 74Nogle af grubdbog er helt uskyldige, men andre frer tilafhngighed og mske alvorlig sygdom.

Bios – grundbog B PDF Download

Bredygtig udvikling 88Eksempler p bredygtig udvikling fra bl. Genetik 98De arvelige egenskaber findes i stoffet DNA, der ligger i cellernes kerner. Alt levende har DNA. Bioteknologi Vi har altid udnyttet andre levende organismer p forskellige mder. Det kan vre bde nyttigt og farligt. Pelsdyravl Flg minkavlerens arbejde, der krver bde praktiskog genetisk viden.

Virus og bakterier Det myldrer med bakterier og grjndbog overalt omkring os men vi kan ikke se dem med det blotte je. Darwins rejse og opdagelser Charles Darwins rejse fik ham til at indse, at livet pJorden m vre et resultat af millioner af rs udvikling.

Systematik og arter Det er svrt at overskue alle former for liv. Systematik kan hjlpe med at f et overblik. Sammen kan de danne ordet biologi,der betyder lren om det levende.

I faget biologi lrer vialts om det levende, men ogs om det, der bkos indflydelse pdet levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grken-land.

Dengang talte man om 3 riger: Det var en bermt fransknaturforsker, Jean Lamarck, der i foreslog, at dyre- ogplanteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget heltspecielt.

I dag taler vi ikke lngere om mineralriget i stedet regnervi nu med 5 riger: Biologi i skolenI det gamle Grkenland var lrdom det hjeste, man kunneopn som menneske.

At vre oplyst og lre noget om naturenog samfundet var et privilegium, som kun f fik mulighed for. I dag er det anderledes.

I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lre noget om biologi for at blivebedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rrersig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7. Det er ogs bestemt, hvilke overordnede emner undervis-ningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra man-ge synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksemplertil at belyse et emne.

  GAJANAN MAHARAJ CHARITRA PDF

Du kan ogs selv vre med til at prge din undervisning ibiologi, nr du vlger arbejdsemner. Prv at undg megetpopulre emner som fx regnskov og hvaler der er masser afandre muligheder. P den mde vil du virkelig opleve, hvorstort og bredt et omrde biologien dkker. Det kan vre billeder, en historie eller andet, som I kandiskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, Inu skal i gang med. Der er ogs en boks med sprgsml til emnet.

Prv, indenI gr i gang med afsnittet, at besvare sprgsmlene i boksen enten alene eller sammen i klassen. P den mde finder I udaf, hvad I ved om emnet p forhnd, og hvad I mske gerne vilvide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Deter ord og begreber, som findes i teksten.

Nr du lser tekstenog ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du findedet i den nrmeste boks. Undersgelser og aktiviteterHvis man skal lre noget om biologi, er det ikke nok at lsei en bog.

تحميل Bios – grundbog B PDF مجاناً –

Biologi er et fag, hvor man undersger og afprveren lang rkke ting og ofte foregr undersgelserne ude inaturen. Det kan vre svrt selv at g i gang med en under-sgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet enmasse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lrer kan hjl-pe dig i gang med en undersgelse eller en anden aktivitetved hjlp af disse kopiark.

Men det kan jo ogs vre, at duselv har nogle ider til, hvad du vil lave. Snak med din lrerom, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egneider.

Hvad bruger vi skoven til? Hvilke trarter kender du? Hvordan omsttes dde dyr og planter? Fx var der i begyn-delsen af tallet nsten ingen skov tilbage i landet kunca. Det skyldtes, atman brugte tr til mange grumdbog ting, end man gr i dag.

Blandtandet var hele Danmarks flde bygget af tr. Flden var megetstor i og tallet, faktisk var den Europas nststrsteflde efter Englands. Desuden var danskerne bkos gode til at passe p skoven. Derblev fldet mere skov, end der blev plantet, og det var selvflge-lig en uholdbar situation.

Man kan ikke bare blive ved med attage af skoven, uden at plante ny, for s forsvinder skoven. Folketingetvedtog iat Danmarks skovareal, skulle fordobles denste r en god politisk beslutning for alle, der kan lideat frdes i skoven. Det er ogs godt for miljet, da arealer medskov forurener ser, er og grundvand mindre end arealer grundbov og by. Men det er ikke sikkert, det bliver net p r. Det er dyrt for staten at opkbe jorde til de nye skove, og forde private skovejere er der ikke mange penge i at have skov.

  AUTOIT3 TUTORIAL PDF

SkovrejsningI fremtiden kommer man til at se mere til danske trarter i sko-vene. Meget af den nye skov, der plantes i Danmark, bestr aftrarter, som naturligt har vokset i Danmark efter den sidsteistid.

Grundbof drejer sig om ask, bg, eg, lind, skovfyr og vortebirk. Alle arterne har vi stadig i vores skove, men der skal plan-tes flere af dem. Vi vil gerne have flere oprindelige trarterfordi alle danske dyrearter er knyttet tt sammen i fdekderog fdenet.

En mr er fx afhngig af, at der er egern, den kande. Egernet er ogs afhngigt af, at det kan finde noget atde. Og da egernet blandt bioa der ndder og frugter frabestemte trer, er det vigtigt, at de trer er der. Det nytterikke, at vi planter trer, som egernet ikke kan leve af.

S drbde egernet og mren. Det samme glder nsten alle andre dyr i skoven. De erafhngige af, at trerne kan virke som fde, skjulested, rede-bygningsplads eller fdesgningssted. Man er nu nede ved grundvandsspejlet. Affaldsstofferne er kuldioxid og vand. AskAsk er et smukt tr, som har en lys stamme og en stor rundkrone. Asken har vokset i Danmark i ca. Ask vokserofte, hvor der er rigeligt med vand i undergrunden det vil sigett ved ser, eller hvor der er et hjtliggende grundvandsspejl. Asken kendes om forret let p de sorte knopper.

Asketr bru-ges blandt andet til mbler i den danske mbelindustri og tilskafter p haveredskaber som kser, skovle og river. Tret indeunder barken kaldes for ved.

Askens ved er bde strkt ogmeget smidigt. Asketret er et lystr ligesom egetret. De er meget store og ligner mange sm blade, der sidder sammen. Frugterne sidder i klaser og kanofte hnge p dengne trer hele vinteren igennem. BirkBladene fra birk er smog har takker i kanten. Frugterne er ogsmeget sm. De har vinger, s debedre kan spredes medvinden. BgBgetrets blade erglatte, men har sm hr. Hrene kan vre medtil grundbgo mindske fordamp-ning fra bladene. Frugterne kaldes bogog smager godt.

Frugternekaldes agern og desbde af mus og fuglesom fx skovskade. RdgranRdgran har ligesomfyrretrer blade, der er formet som nle. Frene grundblg i kogler,som ofte bliver hakket i stykker eller gnavet af pattedyr og fugle. Det er fx sptter ogegern, som der fr frardgran. SkovfyrSkovfyr har blade, derer formet som nle. Bladene udgr sammento og to bioe grenene. Frene sidder i kogler,som bner sig, nr solenskinner, og luftfugtighe-den falder.